Hvordan fungerer ventelisten?
Det er muligt at skrive sig på en venteliste til et hold, hvis holdet er fyldt op. Ventelisten gælder kun i den sæson, hvor du tilmelder dig.
Ventelisten fungerer automatisk og er listebaseret således, at hvis den første på listen ikke ønsker pladsen, går pladsen videre til den næste i den rækkefølge man er tilmeldt. Når du bliver tilbudt en plads, sendes der mail, og du har 72 timer til at reagere på mailen og acceptere pladsen. Hvis du ikke har reageret i løbet af 72 timer, går pladsen uden varsel videre til den næste på listen.
Såfremt du allerede er tilmeldt et hold, vil du få valget om at deltage på yderligere et hold eller flytte over til det nye hold. Hvis det sidste er tilfældet flyttes betalingen med til det nye hold.