Flipper Svømmeklub søger nye trænere 

Er du motiveret, passioneret og elsker at arbejde med vand? Og brænder du for at lære børn og unge at svømme?

Så er Flipper Svømmeklub et sted for dig! 

Vi søger nemlig nye svømmetrænere, som er motiveret for at arbejde med svømmere i alderen tre år og op (voksenhold kan også forekomme).  

Vi kan tilbyde dig et godt studiejob (eller som et ekstra job) mindst én hverdag fra om eftermiddagen. Du kan finde vores ugeplan her, hvor du kan se de specifikke hold. Vores målgruppe er fra tre år og op til voksenhold. Der er mulighed for at være træner flere dage om ugen. Vores trænerteam er også gode til at afløse hinanden i forbindelse med ferie, sygdom eller andet.  

 

Jobbeskrivelse:  

Som træner har du det overordnede ansvar for et svømmehold og skal følge holdets målsætninger jf. klubbens læringsmål. Din undervisning skal være opmuntrende og motiverende for vores medlemmer.  

Du er ansvarlig for et team bestående af dig og 1-2 hjælpetrænere, hvor du bidrager til hjælpetrænernes udvikling (og er ansvarlig for at aktivere hjælpetrænerne). Derudover har du også ansvaret for badesikkerheden. Du kan læse en detaljeret jobbeskrivelse her.

Vores undervisning varer 40 min. pr. hold med fem min. mellemrum mellem holdene.  

 

Din profil:  

For at blive træner skal være minimum 17 år, kunne svømme 200 meter samt dykke til bunden (vores bassin er knap 3 m. dybt). Vi forventer, at du har en passion for at give vores medlemmer en masse gode oplevelser og kompetencer i vandet. Du skal være selv-motiveret med evnen til at arbejde uden tilsyn samt have kendskab til stilarterne og teknikkerne i disse. Du skal kunne vise stilarterne letforståeligt, samt have kendskab til de færdigheder, som svømmerne skal opnå for at udvikle sig.  

Det er en fordel, hvis du:  

  • har erfaring som underviser 
  • er udadvendt  
  • har gennemført Svømningens Grunduddannelse hos DGI/Dansk svømmeunion eller en anden svømmetræneruddannelse/idrætslæreruddannelse (men det er ikke et krav).  

Hvis du synes jobbet lyder interessant, men ikke har tidligere trænererfaring, så skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os.  


Vi tilbyder nemlig:  

  • en træneruddannelse gennem DGI/Dansk Svømmeunion samt et årligt obligatorisk livredderkursus (førstehjælp og bassinprøve) 
  • mulighed for yderligere kompetencegivende uddannelser/kurser fx mhp. teknik, leg el. lign.
  • mulighed for at følge en erfaren træner i starten (sikrer dig en god oplæring)
  • timeløn og feriepenge, herudover kan man også svømme selv på et hold uden kontingentbetaling
  • et stærkt fællesskab og intern trænerhygge 

Svømmesæsonen starter d. 21. august 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.  

Ansøgning og spørgsmål skal sendes til vores bestyrelse på sk_flipper@hotmail.com. Du er også velkommen til at ringe/skrive til bestyrelsesmedlem Stinna Just Christiansen på tlf. 29825450, hvis du har spørgsmål.  

 

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram